Elvarmeren er et afgørende stykke husholdningsapparat, der giver varme og komfort i de kolde vintermåneder. Historien om dens opfindelse er dog ikke så ligetil, som man skulle tro.
Den elektriske varmeovn blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede, men det var først i begyndelsen af det 20. århundrede, at det blev en almindelig husholdningsartikel. Det første patent på en elektrisk varmeovn blev givet til en mand ved navn Reuben Forman i 1870. Dette tidlige design var dog ikke kommercielt succesfuldt, og det tog flere år, før en anden opfinder, John Stoddard, forbedrede Formans design og modtog patent på sin forbedrede elvarmer i 1889.
Det var først i 1902, at den første masseproducerede elektriske varmelegeme, "Hotpoint", blev opfundet af Thomas M. Hicks. Denne varmeovn blev markedsført til offentligheden af General Electric og blev hurtigt en populær husholdningsartikel.
De tidlige elektriske varmeapparater var ofte dyre og ineffektive, idet de var afhængige af modstandsspoler til at generere varme. Men i 1930'erne blev nye teknologier som el-patron og modstandstrådsvarmeren opfundet, hvilket gjorde elektrisk opvarmning mere effektiv og overkommelig.
I dag er elvarmeren en almindelig husholdningsartikel, der giver varme og komfort til millioner af mennesker verden over. Teknologien er blevet ved med at forbedre sig gennem årene, hvor mere effektive og miljøvenlige designs er blevet tilgængelige.
